Skrevet af Kasper Andersson d. 21. juni 2010 / , Ingen kommentarer

Apple har netop frigivet nye modeller i deres populære Mac Mini-serie, der, som resten af Apples produkter, bygger på Unibody-designet.

Dette har resulteret i en noget tyndere Mac Mini, der nu kun er omkring 3,5 cm tyk og noget lettere end den gamle model.

Grafikkortet i de nye Minier er også blevet opdateret til det noget kraftigere Nvidia 320m-kort, der skulle mere end fordoble ydelsen i forhold til tidligere modeller. Det er nu, endeligt, også muligt at sætte mere ram i maskinen uden at skulle have gang i spartler og andet skummelt værktøj. RAM-klodserne kan tilgås igennem en klap i bunden af maskinen.

Strømforsyningen er også blevet integreret i kabinettet på den nye model, så man slipper for den store klods midt på ledningen.

Apple har dog valgt at hæve priserne på den nye Mac Mini ganske voldsomt. Så voldsomt at den nye Mac Mini lander på en pris på 6.199,- for den mindste model, hvilket må siges at tendere vanvittigt. Sætter man en skærm til modellen lander man prismæssigt utroligt tæt på den mindste iMac og så er der nok mange der ville vælge en sådan i stedet for.

Skrevet af Kasper Andersson d. 15. juni 2010 / , Ingen kommentarer

Der er mange nyheder i den nye version af Adobe Lightroom 3, som Adobe netop har sendt ud i den endelige udgave. Faktisk er det allerede nu muligt at købe og downloade den nye version. Det sker fra Adobes hjemmeside lige her. Prisen for en upgrade fra enten version 1 eller 2 af Lightroom er 737,50 med moms, mens en fuld version koster 2325 kroner.

De store forbedringer er sket ved import af fotos, der er blevet lettere ligesom også håndteringen af støj ved høj iso og korrigering af optiske fejl. Desuden er det tilføjet en smart eksport funktion til Flickr, der gør det muligt at sende dine billeder direkte ind på din Flickr-konto uden plugins og andre smarte løsninger.

Jeg har hentet prøveversionen, og har indtil kun nydt min tid i programmet.