Kasper Andersson skriver tredje person om sig selv – mest fordi alle andre gør’ sådan, men også fordi det så ser ud som om han har fået en anden til at skrive sin biografi og det virker professionelt.

Kasper Andersson er født i 1987, heraf navnet på hans digitale sandkasse. I midten af sandkassen, står sandslottet bestående af tre etager. På den ene etage har han placeret sin blog og på etagen nedenunder ligger hans portfolio, som løbende bliver opdateret. Nede i kælderen er denne tekst. Sandslottet er bygget på Wordpress, på Michael Heilemanns K2 skabelon. Sandslottet er blevet skrevet i valideret xHTML og CSS.
Rundt omkring i sandkassen er nogle små projekter og sider der er med til at holde Kasper opdateret indenfor kodesprogene HTML og CSS.

Kasper Andersson har gået på Fatamorganaefterårsholdet 2009 i fire måneder. Hvor han har udvidet sin horisont indenfor fotografi, og er gået fra tomme landskabsbilleder og billeder af arkitektur til at have folk med på billederne, Kasper er blevet fascineret af gadeportrætter, som har boostet hans personlige udvikling indenfor fotografi. Kasper har en drøm om at blive optaget på Journalisthøjskolens fotojournalistlinje i 2010.