Must-go-to Sommer Events

Kommentar(er)

Temperaturene stiger forhåbentlig, solen begynder at kigge frem og nætterne bliver længere. Sommeren er over os, og hvorfor så ikke rykke festerne udenfor? Vanens tro byder sommeren på en masse udendørsfester – især for os her i Københavns området. Jeg i dette indlæg prøve at runde events, som jeg mener er events man ikke må misse over sin tantes fødselsdag. Har undladt at nævne Roskilde Festival, Skive Beach Party m.fl., vil dog lige henvise til Gaffas 2010 Festival Guide.

Distortion 2010

Lad os ligge ud med den største og nok mest kendte gadefest Distortion der løber af stablen fra 2-6 Juni. Programmet er fyldt af musik, happenings og masser af kærlighed. Distortion er en hyldest til det københavnske natteliv, og blev første gang afholdt i 1998. Dengang var det en dags fest, men her 12 år senere strækker programmet sig nu over 5 dage.

Festen starter med et brag i indre by, og indtager herefter Nørrebro, Vesterbro, Carlsberg og slutter med hygge på Islands-Brygge. Læs programmet på deres hjemmeside.

CPH Distortion / Distortion på Facebook / Følg Distortion på Twitter

Trailerpark Festival

TRAILERPARK er en tre-dages København-baseret musik og kunst festival arrangeret og produceret af ArtRebels.

Det foregår den 30., den 31. juli og august 1 – i København Skatepark.

Trailerpark Festival / Trailerpark på Facebook

Raw 2010

Tidligere i år blev Raw, for fjerde år i træk, kåret som Best Event til Danish Deejay Awards, og til sommer er der så Raw igen – for syvende år i træk. For andet år i træk danner Kulturkajen Docken rammerne.

Gennem tiden er Raw vokset til at være en af Skandinaviens førende clubbing-arrangementer. Det er et årligt one-night-stand, hvor genrer og publikum, der ellers er adskilt, mødes for at dele en fælles oplevelse med musikken som omdrejningspunkt – med alt fra den øverste mainstream til den nederste underground.

Raw har i år fået et nyt website samt et håndplukket udvalg af de bedste presenters til de syv scener, og går det som tidligere kan man regne med at omkring 7.000 gæster vil finde vej til Kulturkajen Docken for at feste hele natten.

Raw 2010 har musik på intet mindre end syv arenaer, med et samlet areal på over 10.000 kvadratmeter, ved Københavns havn. Der vil være over 50 dj’s og mc’s fra hele verden. Indtil videre er Unga Bungas bagmand Kjeld Tolstrup eneste offentliggjorte navn, men der er naturligvis flere på vej.

Raw 2010 bliver afholdt d. 7. august 2010.

Raw / Følg Raw på Twitter

Stella Polaris

Beslutter du dig for at tage til Raw, og får du drukket lidt for meget eller sovet for lidt, kan Stella Polaris måske hjælpe på humøret. Stella Polaris har siden 1997 spredt sød musik udover Århus, og 4 år senere i København. Stella Polaris bliver hvert år afholdt i første weekend i august, og i år er ingen undtagelse. Festen starter d. 7. august i Århus og rykker dagen efter til Østre Anlæg i København.

Stella Polaris / Stella Polaris på Facebook

Strøm

For fjerde år i streg bliver STRØM afholdt i København. Strøm er en festival for elektronisk musik. Faktisk er det ikke en traditionel festival, men snarere en udvælgelse af det bedste indenfor elektronisk musik på den Københavnske scene. Strøm er finansieret af byen og støttet af både byen og regionen for at fremme elektronisk musik og til at sende det til masserne.

Strøm festivallen er selvfølgelig et must for alle der har en interesse for elektronisk musik. Jeg har ikke deltaget før, men har hørt at det skulle være et kanon event, både på den store scene i Enghaveparken og de andre spillesteder rundt omkring i byen. Programmet er ikke klart endnu, ligesom at de venter på deres nye hjemmeside.

Festivalen bliver afholdt fra d. 16 til den 22. august, og det skal nok blive godt!

Strøm

Det var det, indtil videre. Skal nok nævne andre events og begivenheder, som jeg synes at nævnværdige.

God sommer til alle!

Kommentar(er)