Jeg havde løftet sløret for et nyt design på twitter. Håbede på jeg kunne blive færdig til den 1/01/10, og det kunne jeg – vil dog ikke udelukke at der kan poppe en fejl eller flere op på siden. Hvis dette er tilfældet, så må I meget gerne gøre mig opmærksom på problemet/problemerne, så jeg kan få dem udredt.

Dette design afviger fra de fleste andre WordPress designs jeg har lavet, da det virker både som blog og portfolio. Designet er bygget over Michael Heilemanns Kubrick. Derudover har jeg brugt en del små tricks/hacks, som jeg ikke har været bekendt med før. Jeg vil ikke udeluke at der bliver ændret lidt hist og her i løbet af designets online-tid. Kommentardelen skal i hvertfald lige igennem en behandling, og der er nogle andre små ting jeg gerne vil ændre med tiden.

I skrivende stund, arbejder jeg som en hest for at få mine foto serier uploadet til siden – dette kan godt lige tage lidt tid. Så bær over med den noget tomme side, indholdet skal nok komme hurtigst muligt!

Vi synger på sidste vers af nullerne, og året 2009 – og hvilket år. Må lige overveje, om der skal skrives et “Året der gik”-indlæg. Har i hvertfald i tankerne at komme med mit bud på de bedste musik udgivelser i år 2009, og hvilke artister jeg mener har skilt sig ud i årets løb.

Indtil da, er der kun at sige “Ha’ en god nytårsaften, og pas på jer selv derude.”.

Godt nytår!